Hvis man har en kronisk lungesygdom, kan man opleve, at daglige gøremål bliver vanskelige at udføre, og det bliver nødvendigt at spare på kræfterne, hvor man kan. Forskellige hjælpemidler eller forbrugsgoder kan være med til at lette på dagligdagen. Socialrådgiver Susanne Hertz fortæller her om dine muligheder for at få støtte.
Hjælpemidler er produkter, som er fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Det kan f.eks. være gangstativ, kørestol, hospitalsseng.
Forbrugsgoder er produkter, som forhandles bredt til hele befolkningen. Det kan fx være bade- eller arbejdsstol, skridsikre måtter, hvilestol.
Det er meget individuelt, hvad man oplever som en hjælp, og der findes ingen fastlagt liste over hjælpemidler/forbrugsgoder, der kan gives tilskud til.
Hvornår kan man få hjælpemidler:
Har man følger af sygdom (f.eks. kronisk lungesygdom) eller alder, der giver varig nedsat funktionsevne, er det muligt at få støtte til hjælpemidler, hvis de i væsentlig grad afhjælper funktionsnedsættelsen og letter den daglige tilværelse. Hjælpemidlet kan enten udleveres til ansøgeren (fx leveres bleer ved inkontinens) eller gives som udlån (fx. trehjulet knallert eller rollator) eller som kontant ydelse, således at man selv indkøber og betaler hjælpemidlet.
Der bevilges hjælp til det billigste hjælpemiddel, der kan afhjælpe behovet. Det er vigtigt at søge før man anskaffer, hvis man har tænkt sig at få det betalt. Bevilling af hjælpemiddel er helt uafhængigt af ens økonomiske forhold.
Hvis det hjælpemiddel, man har brug for, betragtes som et forbrugsgode f.eks. opvaskemaskine, kan der bevilges 50 % af prisen, hvis den overstiger 500 kr. Vaskemaskine betragtes som almindeligt forbrugsgode, og der kan ikke søges tilskud.
Flere mindre ting kan tilsammen betragtes som en ansøgning.
Specielt om behandlingsredskaber:
Nogle lungesyge er i behandling med ilt i hjemmet. Iltapparatet er ikke et hjælpemiddel i traditionel forstand, fordi der er ordineret som led i og fortsættelse af en behandling, der er påbegyndt på sygehuset. Iltapparatet betragtes derfor som et behandlingsredskab, som stilles til rådighed af sygehuset.
Iltapparatet og omkostningerne ved behandlingen dækkes af sygehuset (nogle sygehuse betaler dog ikke den fulde udgift til el).
Forstøvningsapparatet – en nebulisator – betragtes også som et behandlingsredskab.
Råd og vejledning:
Bopælskommunen er forpligtet til at give råd og vejledning om hjælp i forbindelse med funktionsnedsættelse. Mange kommuner har etableret en ”Hjælpemiddelcentral” og har en ergoterapeut ansat, der vil kunne give rådgivning om valg af hjælpemiddel. Denne rådgivning kan bestå af ”gode råd” og små praktiske fif, forslag om anskaffelse af forskellige mindre forbrugsgoder og ansøgning om hjælpemidler eller evt. boligændringer.
Ofte vil kommunen arrangere et besøg i hjemmet for at kunne give en mere præcis rådgivning og vejledning. Hjælpemiddelcentralen giver også instruktion i brugen af evt. hjælpemidler/forbrugsgoder.
Læs mere om, når du skal søge støtte
|