Rygning |
Se her hvordan rygning påvirker hele din krop:
Akutte gener:
Tobaksrøg irriterer slimhinderne i næse og svælg, giver svie i øjende, kløe i halsen, hæshed, hoste og hovedpine - og det går både ud over rygere og ikke-rygere, hvis de opholder sig i røgfyldte rum. Rygere har også ofte dårlig ånde. De får en dårligere lugte- og smagssans og gule tænder.
Luftveje:
Dine luftveje er beklædt med små fimrehår, der sorterer støv, bakterier og andre fremmedlegemer fra, når du trækker vejret. Fimrehårene fungerer faktisk som et rensesystem. Hvis du ryger, ødelægger tobakstjæren dit rensesystem, og den kræftfremkaldende tjære har fri adgang til din strube, dit svælg og dine lunger.
Lungerne:
Kroppen får den nødvendige ilt gennem blodet, hver gang du trækker vejret. Når du ryger, kommer der flere tusinde stoffer ned i dine lunger, bl.a. tjære, der med tiden gør lungernes små tynde luftblærer stive og ødelagte. Skaderne medfører ofte sygdommen KOL, der mærkes ved at, at du hoster slim op og har sværere ved at trække vejret. Derudover er tjære kræftfremkaldende og øger derfor risikoen for lungekræft dramatisk.
|
 |
Hjertet:
Hjertets vigtigste opgave er at pumpe blod rundt i kroppen. Når du ryger, får nikotinen og kulilte pulsen til at stige, hjertet kommer på overarbejde og blodtrykket stiger. Hjertet skal arbejde hårdere for at få den samme mængde ilt transporteret rundt i kroppens celler. Rygning får også dine små blodkar rundt om hjertet til at forkalke - de bliver mindre, og det gør det svære for ilten at nå hjertet. Det øger risikoen for at få blodpropper - og i værste fald kan det give hjertestop.
|
 |
Blodkredsløbet
Når du ryger, "løber" kulilten rundt i hele kredsløbet og forkalker blodårerne. Det hæmmer blodstrømmen til hjertet, og øger risikoen for skader i blodårerne. Kulilte gør det også sværere for blodet at optage den nødvendige ilt - kulilten tager simpelthen pladsen. En anden ting: Din kondi bliver også dårligere, når du ryger.
Huden:
Mange får grå og kedelig hud af at ryge. Det skyldes, at nikotinen får de små blodkar i blodårerne til at trække sig sammen. Det betyder, at der kommer mindre blod ud til hudens yderste lag, og de får en lavere hud temperatur, og huden bliver grå og kedelig.
Nervesystemet:
Nikotin er i virkeligheden en nervegift, der påvirker dit centralnervesystem. Giften passerer også gemmen moderkagen hos gravide, og får fosterets hjerte til at slå hurtigere. Nikotin skaber uorden i nervesystemet, og det betyder blandt andet, at hjernen ikke regerer på f.eks. kroppens signaler og sult og træthed. Nikotin i større mængder nedsætter også reaktionshastigheden.
Kræft - en celle løber løbsk
Kræft opstår, når der sker permanente fejl i cellernes arveanlæg. Sådanne fejl kaldes mutationer. Risikoen for at få kræft stiger for hver gang, der sker en mutation i en celle. Det er derfor kræftrisikoen stiger, jo ældre man bliver. De fleste mutationer sker, når vi udsættes for kræftfremkaldende stoffer, og her spiller tobak en meget stor rolle. Meget tyder også på, at tobakstjære forstærker effekten af andre kræftfremkaldende stoffer som f.eks. asbest og alkohol.
|
|